Hos Kundecentralen arbejder voksne, erfarne medarbejdere med mødebooking og salg.

Fokus er på kvalitet frem for kvantitet i alle aspekter. Vi sætter os grundigt ind i jeres virksomheds behov og udarbejder en plan for, hvordan vi bedst løser netop jeres opgave.

Fælles for vores ansatte er, at de er fastlønnede og altså ikke får provision. De har alle en succesfuld historik inden for account management og telesalg. De formår at sætte sig ind i komplekse sagsområder og produkter.

Læs mere om Kundecentralens medarbejdere nedenfor.

Peter Christiansen

Direktør, Stifter og Partner

45 år. Peter har 20 års erfaring med salg og mødebooking, de sidste 17 år primært som leder. Han har altid kæmpet for den gode kvalitet og for det gode arbejdsmiljø. Hvis kunder og medarbejdere er glade, er alt godt. Kvalitet er altafgørende for ham, derfor  bliver der aldrig gået på kompromis. Kvalitet frem for kvantitet.

Alex Sjørslev

Projektleder, Cand. Jur. og Partner

42 år. Alex har specialiseret sig i opstart af nye kunder. Han er god til at knække koden og overlevere opgaver til andre, så de får succes fra første dag. Alex blev partner i Kundecentralen 1. februar 2017.

Rebecca Odgaard

Projektleder

27 år. Ung, men allerede meget erfaren inden for telemarketing. Har 8 års erfaring med salg og 2 års erfaring som mellemleder. Rebecca er et naturtalent inden for salg. Altid smilende og glad.
Rebecca har været en vigtig del af Kundecentralen siden begyndelsen i 2016.

Carina Iversen

Account Manager

36 år. Carina er en dygtig og erfaren sælger. Hun er desuden venlig og imødekommende og noget af en mester i at skabe god kontakt til potentielle kunder – både via telefonen og ansigt til ansigt.

Mikkel Nielsen

Account Manager

46 år. Med mere end 10 års telemarketingerfaring er Mikkel en af de dygtigste allround sælgere/mødebookere, der findes. Han brænder for det, han laver, og det smitter i den grad af på både kvalitet og resultater.

Torben Bystrup Jacobsen

Account Manager

Torben er årgang 1956 og specialist i marketing- og salgsstrategi. Han bruger sin enorme viden inden for feltet til at sikre seriøsitet i sin omgang med kunderne og høj kvalitet i sine salg. Han begår sig lige godt inden for såvel privat- som erhvervssalg.

Bjørn Sarup

Account Manager

Bjørn på 45 år er en dedikeret erhvervssælger med mange års erfaring i branchen. Han er god til at ramme den rette tone i sine samtaler med kunderne. En af Bjørns forcer er evnen til at bruge lune og humor, når det er på sin plads – og være seriøs, når det kræves.

Charlotte Maria Sehested

Account Manager

32 år. Med flere års erfaring er Charlotte en dygtig specialist i salg. Hun er smilende, troværdig og venlig i telefonen, og det giver hende den taletid, hun skal bruge for at få sit budskab igennem på en god og ordentlig måde.

Mia Krog Christiansen

Koordinator

43 år. Som Kundecentralens praktiske gris er det Mia, der står for administration, regnskab, kundeservice, korrekturlæsning, hjemmeside m.m.